Virksomhedskøber.dk
Incuba, Åbogade 15,
8200 Aarhus N
info@virksomhedskober.dk

Realisation vs. Going concern

Der er stor forskel på om en virksomheds værdier skal realiseres eller om de sælges fra en going concern.

Realiseringsmetoden er hyppigst anvendt på enkeltaktiver, da det ofte handler om at skille sig af med bestemte aktiviteter eller meget konkrete aktiver.

Metoden anvendes aldrig til værdiansættelse af en hel virksomhed, da man i stedet vil anvende substansmetoden.

Realisere aktiver

Realisation anvendes i de tilfælde, hvor en virksomhed har besluttet at lukke en virksomhed eller dele heraf og ønsker at skille sig af en række aktiver.

I den situation har virksomheden brug for at vide, hvad den kan få for aktiverne. En særlig situation er, hvor virksomheden er gået konkurs, og en kurator er sat til at realisere aktiverne til brug for kreditorerne.

Metoden går ud på, at hvert enkelt aktiv vurderes for, hvad det kan realiseres til i handel.
Metoden kræver, at der tages kontakt til særlige valuarer og handlende inden for aktivet for at vurdere, hvad de vil give for at købe aktivet.

Hvis der er en høj omsættelighed på aktivet, vil det være muligt at opnå en handelsværdi, men i andre situationer er det meget særlige aktiver, og da kan handelsværdien i visse tilfælde være nul.

Realisationsprincippet

Det afgørende ved værdiansættelse efter realisationsprincippet er, hvad aktivet kan indbringe i rede penge. Derfor skal der tages højde for salgsomkostninger i form af mæglergebyrer m.v., men også til fragt eller bortskaffelsesomkostninger, som skal indregnes i værdien.

Gæld ikke i spil

Værdiansættelse af gælden er slet ikke i spil, da den blot betales af den værdi, som de realiserede aktiver indbringer. I visse tilfælde er gælden pantesikret, hvilket betyder, at handelsværdien skal videregives til panthaver som hel eller delvis dækning af gælden.

Ofte lav pris

I sagens natur er værdien efter realisationsprincippet den laveste, der kan opnås, da sælger ofte er tvunget til et salg. Der arbejdes med et nuanceret begreb, hvor der kan beregnes en realisationspris på ”her-og-nu-basis” og på ”længere sigt”.

Her-og-nu-basis

Eksempelvis kan en ejendom indbringe 5 mio. kr. på her-og-nu-basis, men på længere sigt ville den kunne indbringe 6 mio. kr., hvis blot sæl-ger har lidt tålmodighed eller mulighed for at vente med betaling.

Der findes firmaer, som opkøber aktiver, der skal bortskaffes, hvorfor en her-og-nu-pris altid er mulig at finde.

Going concern

Going concern anvendes om en virksomheds evne til at fortsætte driften. De fleste virksomheder udarbejder regnskaber og værdiopgørelser ud fra forudsætningen, at det er en going concern.

I praksis betyder det, at det forventes, at virksomheden kan fortsætte i mindst et år mere og fortsat være aktiv et år senere, hvor der igen skal aflægges regnskab og dermed laves en værdiopgørelse.

Som nævnt vil der være situationer, hvor det er kendt, at virksomheden eller dele heraf ikke består om 12 måneder, og da anvendes realisationsprincippet til beregning af værdierne i virksomheden.

Forfatter: Jesper Resdal Thomsen Statsaut. Revisor, Beierholm


Succes er at gå fra nederlag til nederlag uden at miste modet.
- Winston Churchill, engelsk premierminister

Relaterede artikler:
Relaterede artikler:
Hvad må virksomheden koste
Hvad har du råd til at købe
Likviditetsbaseret metode
Indtjeningsbaseret model
P/E metoden – pris vs. overskud
Stand alone-modellen
Enkeltaktiver / Substansmetoden
Realisation vs. Going concern
Andre emner:
Personlige overvejelser
Søg og find din virksomhed
Faser i køb af virksomhed
Pris og finansiering af købet
De første 100 dage
Download værktøjer